RGS Nordics hovedaktiviteter ligger inden for tre områder:

  • Rensning af forurenet jord
  • Håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
  • Rensning af spildevand

Hvert år håndterer og behandler vi omkring 4,5 millioner tons jord og byggeaffald på vores anlæg i Danmark og Sverige. Vi renser også store mængder spildevand på vores anlæg ved Stigsnæs. Siden 1989 har vi renset
mere end 5 millioner tons spildevand.

Byggeaffald

Vi modtager og behandler alle former for byggeaffald. Samlet set genanvendes eller nyttiggøres 97 procent af det affald, vi modtager.

Størstedelen knuses og nyttiggøres som eksempelvis underlag til anlægsprojekter, mens en stigende andel genanvendes som nye råvarer – eksempelvis beton eller gips.

Ambitionen er at vende størrelsesforholdet, så genanvendelse inden for de kommende 10 år fylder mere end nyttiggørelse.

Jordbehandling

Vi modtager og behandler både ikke-forurenet og forurenet jord samt jord, der er klassificeret som farligt affald. Vi behandler både jord på vores egne anlæg og ”on-site”, så forurenet jord ikke behøver blive transporteret.

Langt den meste jord renses og bruges igen. Alt efter renhedsgrad kan det eksempelvis være i diger, støjvolde, terrænregulering, motorbaner, golfbaner, havneudvidelser eller klimasikring. Men en lille del er så forurenet, at det ikke kan renses. Det ender på deponi.

Vi sikrer fuld sporbarhed, dokumentation for kvaliteten og anviser korrekt brug af jorden i næste led.

Spildevand

Vi modtager vand fra alle brancher og behandler bl.a. industrielt spildevand, der er for forurenet til at kunne behandles på de offentlige rensningsanlæg. Vi modtager også spildevand fra boreplatforme, der tilsvarende ikke kan renses godt nok på de offentlige anlæg. Vi måler og dokumenterer den reelle rensningseffektivitet. Samlet set fjerner vi over 98 procent af de skadelige stoffer, før vandet ledes tilbage i naturens kredsløb uden at gøre skade.

Vi har 25 års erfaring med at rense spildevand biologisk, og vores anlæg er Nordens største kommercielle anlæg.