Hos RGS Nordic er vores praktikanter, ligesom alle vores medarbejder, en vigtig del af den nuværende og fremtidige udvikling af virksomheden. Vi glæder os derfor over at kunne byde Rasmus Bank Nielsen (27) og Louise Ponsaing Lauridsen (33) velkommen på holdet pr. den 1. september 2020.  

Vores nye og ambitiøse praktikanter kommer til at indgå i forskellige afdelinger, hvor de både skal assistere og sparre med deres overordnede. 

Rasmus Bank Nielsen læser en bachelor i International handel og markedsføring ved CPH Business i København, og vil i den forbindelse have et praktikforløb i Marketing & Communications-afdelingen frem til jul. Tidligere har han en baggrund som blandt andet Marketing Praktikant i Brøndby IF og studentermedhjælper i Topdanmark. 

Louise Ponsaing Lauridsen er ekspert inden for geokemiske analyser og mikroskopering af sedimenter. I oktober 2019 færdiggjorde hun sin PhD i geologi-geoscience fra Københavns Universitet, med speciale inden for oliegeologi. I løbet af den næste måneds tid kommer hun til at have et praktikforløb i RGS Nordics Miljø afdeling. 

FOTO: Rasmus Bank Nielsen og Louise Ponsaing Lauridsen.