RGS Nordic har igennem de sidste to år været med til at støtte Emergency Architecture & Human Rights (EAHR) i deres udvikling af projektet "100 schools for refugee children in the middle east".

I den forbindelse har RGS Nordic donereret sand til konstruktionen af EAHRs prototyper i København. EAHR har efterfølgende været ude at bygge disse runde 'class rooms' med sandsække i flygtningelejre og landsbyer i Jordan. Udover det har EAHR vundet adskillige internationale priser og anerkendelser for deres arbejde. Senest i juni var de i Paris for at modtage Global Award for Sustainable Architecture 2019.

"Vores mission er at skabe sociale, økonomiske og miljømæssige ændringer ved at skabe robuste mennesker og samfund. Ved at arbejde sammen med lokalsamfund og partnere, har vi mulighed for at udvikle nye løsninger, med formål at forbedre levevilkårene", fortæller Andrea Maggiolo, arkitekt hos EAHR.

Hjælp til selvhjælp 

Andrea Maggiolo og Nina Louise Jensen, arkitekt & projektleder hos EAHR, forklarer videre at bæredygtighed og robusthed er to vigtige punkter de arbejder ud fra. 

"Vi bruger lokale resurser og naturlige materiale. For eksempel, når vi bygger skoler og huse i flytinglejre, ønsker vi at bruge pengene lokalt, sådan at vi støtter lokalområdet. Bæredygtighed hænger også sammen med at vi gør alt hvad vi kan for ikke at forurene, derfor bygger vi med disse materialer. Når mennesker forlader flygtningelejreren kan bygningsstrukturerne derfor trygt efterlades til naturen. Robusthed er også et af de vigtige fokus vi har, bl.a. lære vi de lokale vores teknikker, sådan at de kan tage det med videre og fortsætte arbejdet." 

Sammen står vi stærkere 

Siden mandag har 25 frivillige været i gang med at lave en prototype af det runde 'class room' på Ofelia Plads. Fredag 12. juli står det hele færdigt, og alle som er i Københavnsområdet vil få muligheden for at opleve det runde ’class room’ de næste 3 måneder. 

"Det er en virkelig dejlig stemning her på Ofelia Plads, de frivillige har arbejdet hårdt i flere dage, også under Roskilde festivalen, hvor vi har lavet det samme runde ’class room’. Nu glæder vi os til at menneskene i København også kan få oplevet det vi har sat i gang i resten af verden", siger Andrea Maggiolo. 

Audhild Haugeberg

Marketing & Communication Manager

ahau@rgsnordic.com