RGS Nordic overtager driften af HM Genbrugs anlæg på Kometvej 13 i Horsens og udvider dermed tilstedeværelsen i en af Danmarks hurtigst voksende kommuner.

HM Genbrug ApS har i de senere år modtaget råstoffer, beton, tegl og asfalt på anlægget på Kometvej, men efter overtagelsen pr. 1. januar 2021 udvider RGS Nordic aktiviteterne, så der også modtages udokumenteret jord til kartering, forurenet jord samt forurenet og ikke-forurenet bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger og renoveringer.

Det har været imponerende at følge udviklingen i Horsens by og generelt i Horsens Kommune, og det er med stor glæde, at vi nu kan være en del af det væksteventyr, vi må sige, Horsens er. Vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte de lokale vognmænd og entreprenører med miljørigtig bortskaffelse af deres affald.” siger Morten Gantriis Sørensen, Regionschef i RGS Nordic.

RGS Nordic behandler en tredjedel af al affald fra bygge- og anlægsprojekter i Danmark og har et tæt samarbejde med bygge- og anlægsindustrien for at højne genanvendelsesværdien i byggeaffald. Alle virksomhedens løsninger er bæredygtige, sporbare og fuldt transparente. Målet er at gøre cirkulær økonomi til en god forretning for virksomhedens kunder.

Det er Torben Vinkel, Key Account Manager hos RGS Nordic, der byder velkommen på det nye anlæg. Torben Vinkel har mere end 40 års erfaring med affald og genbrug og ser frem til, at pladsen åbnes: ”Vi glæder os til at modtage nye og eksisterende kunder på Kometvej i Horsens. Der afholdes Åben Plads med pølsevogn fredag, den 5. februar 2021 – selvfølgelig med behørig afstand og ekstra fokus på hygiejnen – tiderne taget i betragtning”.

Download pressemeddelelse her 

For yderligere spørgsmål kontakt:

Torben Vinkel

Key Account Manager

Tlf: 88 77 90 57

TVIN@rgsnordic.com

Morten Gantriis Sørensen

Regionschef Vest

81 77 88 82

MGSO@rgsnordic.com

Kontakt vores kundeservice

Kundeservice øst
88 77 90 90 / cse@rgsnordic.com

Kundeservice vest
88 77 90 80 / csw@rgsnordic.com