Vi havde i sidste uge besøg af Susanne Schiøtz Hansen på vores anlæg i Kalundborg. Susanne var pioneren inden for den biologiske jordrensning i Danmark - med etableringen af virksomheden Bioteknisk Jordrens i 1986 med aktionærerne BP (nu Q8) og J.R. Svebølle.

Bioteknisk Jordrens, med domicil i Kalundborg, var igennem to årtier absolut Danmarks største jordrenser med behandlingsanlæg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg samt på Ærø, Samsø og Bornholm. Det blev også til anlæg i Sverige og Finland og i den forbindelse navneskift til Bioteknisk Jordrens SOILREM. Endvidere havde Bioteknisk Jordrens også eget akkrediteret laboratorium med Paw Nielsen som laboratorieleder – Paw, som i dag er indehaver af Højvang, har sidenhen overtaget aktiviteterne og er en del af Højvang Laboratorier.

Bioteknisk Jordrens har med behandlingsanlæggene i Kalundborg, Esbjerg og Aalborg siden 2006 været en del af RGS Nordic.

Vi vil selvfølgelig fortsat styrke vores kompetencer indenfor jordrensningen med blandt andet flere forsøg og tests og planlægger et tættere samarbejde med Susanne. 

Foto: Susanne Schiøtz Hansen og Jens Arre Nord som igennem to årtier stod i spidsen og udviklede Bioteknisk Jordrens