Vi kan ikke fortsætte med at udlede stigende mængder CO2. Der er brug for en kraftig opbremsning.

Allerede nu ser vi effekterne af den globale udledning af CO2. Mange oplever ekstremt vejr med storme, skybrud, tørke, højvande – alt sammen effekter af den globale opvarmning.

CO2-udledning fra brugen af fossile brændstoffer er en af de primære årsager. Her må vi alle tage ansvar. Også en miljøvirksomhed som RGS Nordic, der overordnet har en positiv miljøpåvirkning i kraft af vores aktiviteter, medvirker til udledning af CO2. Det er både fra vores aktiviteter og fra den tilhørende transport.

Vi vil tage vores ansvar for, at klimaeffekten begrænses mest muligt. Først og fremmest vil vi kortlægge den effekt, vores aktiviteter har på klimaet, og dernæst vil vi perspektivere denne viden, så alle i vores værdikæde, inklusiv os selv, kan handle på et solidt vidensgrundlag og træffe de mest bæredygtige valg. 

Kortlægning af CO2-udledning fra RGS Nordics aktiviteter
Vi har kortlagt den samlede CO2-udledning fra vores aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Kortlægningen omfatter vores direkte brændstofforbrug i maskiner og biler samt forbruget af elektricitet, svarende til scope 1 og 2 i Green House Gas Protocol. Ikke omfattet er udledninger fra in-situ projekter udenfor vores egne anlæg. Kortlægningen giver os et overordnet overblik over direkte og indirekte emissioner af CO2 fra vores aktiviteter og et grundlag for at reducere udledningen.

Den samlede udledning af CO2 er 7.500 tons pr. år (scope 1 + 2), hvor 84% kommer fra drift af maskiner, 5% fra firmabiler og 11% fra forbrug af elektricitet. Vi vil i det efterfølgende vise, hvordan vi kigger indad for at reducere vores emissioner, og hvordan vi hjælper vores kunder til at træffe bæredygtige valg baseret på faktuel viden.

Klimaregnskab for behandling af jord og affald på vores anlæg
Den overvejende del af CO2-udledningen kommer fra forbruget af brændstof til vores maskiner. Gennem de seneste år har vi foretaget store investeringer i udskiftning af maskinparken (neddelere, jordsorterere, materialesorteringsmaskiner, læssemaskiner samt mindre grej) til mere brændstoføkonomiske modeller, og det har forbedret brændstoføkonomien med 14%. Desuden har vi haft fokus på tomgang, så maskinerne ikke bruger unødigt meget brændstof.

Trods en øget omsætning på 25-30% har brændstofforbruget været uændret, hvilket betyder at vores samlede brændstofbesparelse i kraft af mere brændstoføkonomiske maskiner og fokus på tomgang er af størrelsesordenen 20%. 

Klimaregnskab for biologisk behandling af spildevand
For vores vandbehandling går vi et spadestik dybere, idet vi i samarbejde med Syddansk Universitet har udarbejdet et klimaregnskab efter retningslinjerne i GHG-protokollen (Green House Gas Protocol) og principperne samt krav til kvantificering og rapportering ifølge ISO 14064-1.

Klimaregnskabet er opgjort for de aktiviteter, der er under vores driftskontrol. Klimaregnskabet omfatter vores direkte emissioner (scope 1) fra brug af brændstof og respiration fra bakteriekultur på anlægget i Stigsnæs, indirekte emissioner fra forbrug af elektricitet (scope 2) samt indirekte emissioner fra indkøb af varer, fx regenerering af kulfiltre, tjenesteydelser og nedstrømsbehandling af slam fra behandlingen (scope 3). For 2018 er den samlede udledning af drivhusgasser, primært CO2, i alt 8.800 CO2-eq./år.

Læs også: Sammen kan vi bekæmpe verdens vandproblemer 

Carbon footprint for vores behandling af spildevand
Carbon footprint angiver den relative udledning af CO 2 ved gennemførelsen af en proces, hvilket for vores biologiske spildevandsanlæg er rensning af 1 tons spildevand. Carbon footprint for biologisk rensning af spildevand ligger i intervallet 21 ± 5 kg CO2 for hver tons spildevand, der behandles. Variationen i carbon footprint kan primært henføres til forskelle i indholdet af organisk stof, idet højere indhold giver øget carbon footprint. Til sammenligning er carbon footprint ved forbrænding af spildevand næsten 1.000 kg CO 2 pr. tons. Biologisk behandling af spildevand giver en udledningen af CO2, der er 50 gange mindre end behandling ved forbrænding. Den markante reduktion af CO2-emissionen kompenserer således for eventuel transport af spildevand over meget store afstande. 

Foto: Behandling af spildevand, Stigsnæs.

Behandling af forurenet jord hos RGS Nordic sparer CO2
Normal praksis i Sverige for jord med høj forureningsgrad (over MKM) er, at alting deponeres. Ved behandling hos RGS Nordic frasorteres marksten, og jorden klassificeres. Beroende på denne klassificering kan jorden disponeres mere optimalt til slutafdækning hhv. deponi.

Denne tilgang giver miljøgevinst, fordi:
• brugen af deponi minimeres
• påvirkningen fra deponier reduceres
• jorden nyttiggøres til slutafdækning eller andre formål
• der spares på brug af natursten
• transporten bliver mere optimal

Samlet set betyder det, at CO2-udledningen fra den gængse tilgang er mere end 50% større end ved RGS Nordics tilgang. [Livscykelanalys återvinning förorenad jord, Miljögraff, 2014]. 

Les også: Norge stiller krav til finansiel sikkerhed for affaldsvirksomheder 

In situ-behandling af jord er en klimavenlig løsning
Biologisk behandling af jord, der er forurenet med fx olie eller andre biologisk omsættelige forureninger, kan ske i jorden (in situ), på stedet efter opgravning (on-site) eller på et anlæg efter opgravning og flytning (off-site). CO2-udledningen fra de forskellige metoder afhænger af håndteringsgraden. In situ giver entydigt den laveste CO2-udledning, hvorimod behandling af opgravet jord giver en ca. 50% større CO2-udledning grundet maskinhåndteringen under opgravning. Behandling på et anlæg forøger yderligere CO 2-udledningen grundet transporten, hvor transport på 50-150 km giver en forøgelse på 400-800%. In situ-behandling er således klart den mest klimavenlige fremgangsmåde.
[Carbon Footprint från efterbehandling av förorenade områden, SGF projekt, 2010]. 

Optimeret transport mindsker klimabelastningen
Transport er nært forbundet med vores aktiviteter. Mange millioner tons materialer, råstoffer og spildevand leveres på vores anlæg med lastbil. Dertil kommer omflytning mellem vores anlæg til behandling og efterfølgende transport ud til videre disponering. For 2018 satte vi fokus på at optimere brændstofforbruget til ekstern transport, hvor vi har brugt vores disponerings omkostninger som indikator, idet denne er stærkt forbundet med transportomkostningen. Vi havde som mål at reducere med 2% om året. Dette mål er ikke blevet indfriet. Vores disponeringsomkostninger er uændret, hvilket primært skyldes, at lokale disponeringsmuligheder er lukket.

Skibstransport giver ofte mindre udledning af CO2. Med vores anlægs placering tæt ved havne kan vi ofte tilbyde transport med skib som alternativ til lastbil. Der er stor forskel på CO2-udledningen ved transport med skib i forhold til lastbil, så selvom der indregnes et mindre behov for transport med lastbil, så kan skibstransport ofte betale sig. Vi har i aktuelle sager haft CO2-besparelser på op imod 50% ved at benytte blandet skibs- og lastbiltransport. Vi kan således inddrage klimaeffekten fra såvel vores egne behandlinger som den tilstødende transport i det samlede aftryk for affaldsbehandlingen ved samarbejde med os.

Færre tomkørsler med lastbil
Dagligt kører mere end 1.000 lastbiler ind og ud af RGS Nordics anlæg. En stor andel af disse lastbiler kører tomme den ene vej. Disse tomtransporter giver en unødig udledning af CO2. RGS Nordic har i 2018 deltaget i et udviklingsarbejde i regi af UNDP og Deloitte, hvor vi arbejder med FN’s verdensmål. Vores tilgang er at levere data til eksterne samarbejdspartnere, så de kan optimere deres transporter og derved reducere antallet af tomkørsler. Dette vil reducere udledningen af CO2, give en bedre økonomi i transporterne og medføre et markant tættere samarbejde med kunder. Projektet er afsluttet i UNDP-regi, og vi arbejder videre med projektet i samarbejde med transportører. Dette projekt understøtter SDG #11, klima og SDG #17, samarbejde. 

Vi har fokus på alle miljømæssige aftryk
Samlet set har vi en positiv effekt på miljøet, og vores kerneforretning sparer samfundet for mange ressourcer. Vores aktiviteter medfører dog også negativ miljøpåvirkning, da vi ikke kan undgå at forbruge ressourcer og udlede til omgivelserne i form af spildevand, støv og lugt. Vi er meget bevidste om de miljømæssige fodaftryk, vi efterlader, og vi har stor fokus på, at de bliver så bæredygtige som muligt. Vi udleder renset vand til kommunale renseanlæg eller direkte til havet. Vi har fokus på, at disse udledninger sker i fuld overensstemmelse med reguleringen. I 2018 blev BREF noterne for affaldsbehandling færdiggjort, hvilket betyder, at de nye BAT-konklusioner skal være implementeret inden 2022. RGS Nordic har bidraget med data fra vores vandbehandlingsanlæg til disse BAT-konklusioner, og allerede på nuværende tidspunkt lever vi op til de nye regler. Vi arbejder tilsvarende seriøst med udfordringer fra støv og lugt.

Kvalitet af materialer kan have betydning på miljøet
Intet jord- eller affaldsmateriale er jomfrueligt rent, der er altid et vist indhold af stoffer eller fysiske materialer. Vores rolle er at sikre, at dette indhold er veldokumenteret, og at disponeringen af jord og materialer sker uden uacceptabel påvirkning af vores fælles miljø. Der skal være overensstemmelse mellem den miljømæssige kvalitet af jord og materialer og den anvendelse, der sker af disse. Det sikrer vi gennem solid dokumentation og dialog med aftagere.

Læs også: Vi løber snart tør for råstoffer 

 

Ebbe Tubæk Naamansen

Head of Group Sustainability

etna@rgsnordic.com


Audhild Haugeberg

Marketing & Communication Manager

ahau@rgsnordic.com