I 1958 eksploderede et stort svensk militærdepot, og 14 millioner liter brændstof løb ud i den omgivende natur. Siden 2011 har RGS Nordic arbejdet på at sanere et 25.000 m2 svært tilgængeligt skov- og markområde, der blev stærkt forurenet ved udslippet.

Det massive spild havde spredt sig fra militærbunkeren over marker, gennem skove og ud i en nærliggende sø via områdets kloaksystem. Oprydningen efter ulykken gik ud på at afbrænde det brændstof, der flød rundt på søen eller havde samlet sig i benzinpøle rundt omkring i naturen.

De store mængder brændstof, der var trængt ned i undergrunden, fik lov til at blive liggende i årtier. Først i 2011 besluttede man en gennemgribende oprensning af området, og RGS Nordic blev valgt til at udføre den krævende opgave.

Løsningen skræddersyet på lokationen

Første skridt var at fjerne ca. 5.000 ton forurenet jord, som var let tilgængeligt. Derefter gik vi i gang med en række pilotforsøg, der skulle afdække, hvordan vi bedst kunne sanere det store skov- og markområde, der skulle renses på stedet.

Det var en udfordring at skulle arbejde i det kuperede morænelandskab med tæt vegetation og stor variation i afstanden ned til klippegrunden. Men ved at kombinere forskellige metodikker udviklede vi en integreret løsning, der gav meget tilfredsstillende resultater i pilotforsøgene.


Første skridt var at fjerne ca.

5.000 ton

forurenet jord

som var let tilgængeligt.


Fra pilotforsøg til sanering i fuld skala

Forsøgene omfattede direkte injektion af et bio-stimulerende middel (ORC Advanced) og af et kemisk oxidationsmiddel (RegenOx). Målinger efter forsøgene viste en reduktion af forureningsindholdet på 50-99% i testområdet, og på baggrund af de gode resultater blev det besluttet at gå i gang med saneringen af hele området.

En del af området blev desuden behandlet med multifase ekstraktion og in situ jordrensning, da forureningen var særligt intensiv her.

Da saneringen var gennemført, viste kontrolmålinger, at 85% af området nu opfyldte de mål, der var opstillet. For den resterende del er det planlagt at udføre endnu en injektion med RegenOx og muligvis også ORC. Herefter forventes hele området at være renset.

Også økonomien gav mening

Denne case viser, at in situ bearbejdning af forurenede områder kan gennemføres omkostningseffektivt og med flotte resultater, når man udvikler løsningen på stedet under hensyntagen til de lokale forhold.

At kombinere forskellige teknikker betød, at prisen for projektet blev væsentligt lavere, end hvis vi havde valgt at anvende én metode til hele opgaven. Beregninger viste, at den integrerede løsning kostede mellem 25 og 55% af en konventionel løsning.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Hos RGS Nordic er vi specialister i komplekse forureningsopgaver. Kontakt os og få en uforpligtende snak om din udfordring.

Vil du vide mere?

RGS Nordic er din partner, når det handler om at rense og genbruge Jordens ressourcer. Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre en forskel for din virksomhed.

88 77 90 00
eller skriv til info@rgsnordic.com