Som ledende aktør i miljøbranchen påtager vi os ansvaret for at udvikle nye metoder til at genanvende byggeaffald. Vi er derfor glade for at deltage i CLEANs innovationsprojekt.

I Danmark har vi generelt en høj genbrugsrate på byggeaffald. Der er dog stadig et stort potentiale for forbedring, da byggeaffald ofte ender som fyld i anlægsarbejder som veje og støjvolde.

En stor del af de brugte byggematerialer kan udnyttes bedre og til større gavn for miljøet og samfundsøkonomien. Det er et af RGS Nordics fokusområder at udvikle metoder til at genanvende disse materialer bedre.

Hele vejen rundt om genanvendelse

RGS Nordic deltager i et nyskabende udviklingsprojekt fra CLEAN (Danmarks grønne energi- og miljøklynge), der omfatter nedrivning af to byggerier i hhv. Faxe og Kolding, samt genanvendelse af 15.000 ton beton fra Amager Ressource Center.

 

  • Kortlægning af materialer og deres potentiale for genbrug eller upcycling
  • Nedrivning/adskillelse af bygninger
  • Klargøring af byggematerialerne til videresalg eller behandling
  • Afsætning af materialerne lokalt eller online

Dette udviklingsprojekt er vigtigt for os. De metoder, vi er med til at udvikle, vil nemlig danne nye standarder for hele branchen og for den måde, vi betragter ressourcer på.

Mette Reindahl, miljøkonsulent hos RGS Nordic, forklarer:  

– Vi fokuserer på, at flest mulige fraktioner kan genanvendes i deres oprindelige form eller upcycles i et nyt kredsløb. Afsætningsmuligheder er altafgørende, og derfor vil vi også gerne i dialog med bygherrer, arkitekter og rådgivere på kommende byggerier. Vi forventer nemlig at kunne skalere de nye metoder til større byggeprojekter.

Vil du høre mere?

Vi arbejder på projektet sammen med vores dygtige samarbejdspartnere i DJ Miljø og Geoteknik og Søndergaard Nedrivning.  

Projektet løber i 2017 og 2018, men vi indsamler løbende viden og ideer, som vi gerne deler ud af undervejs. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Vil du vide mere?

RGS Nordic er din partner, når det handler om at rense og genbruge Jordens ressourcer. Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre en forskel for din virksomhed.

88 77 90 00
eller skriv til info@rgsnordic.com