Der er meget på spil, når ældre tankstationer skal lukkes eller saneres. Faren for forurening af omgivelserne er væsentlig, og opgaven skal udføres med største grad af forsigtighed og professionalisme.

Vi har gennem årtier haft et tæt samarbejde med tankstationskæden OK-Q8, og i fællesskab lukker eller sanerer vi 25-30 tankstationer i Sverige og Danmark årligt. 

Vores opgave er at fjerne eller opgradere tankstationer på en sikker og miljørigtig måde. I de fleste tilfælde skal jorden omkring tanken renses, hvorefter vi træffer foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker nye udledninger, når tanken derefter ombygges eller helt fjernes.

”RGS Nordic har al den ekspertise og alle de værktøjer, der skal til for at udføre komplicerede miljøopgaver på en sikker og veldokumenteret måde.” 

Johan Haglund, projektleder byggeri, OK-Q8 


RGS Nordic hjælper OKQ8 med at sanere eller lukke

25-30

tankstationer hvert år

på miljømæssigt forsvarlig vis


Vi påtager os ansvaret for alle arbejdets faser. Når en station skal lukkes eller saneres, udarbejder vi først en jordundersøgelse, risikovurdering og saneringsstrategi, inden selve arbejdet påbegyndes. Vi står desuden for al kontakt med myndighederne, herunder den nødvendige indhentning af tilladelser.  

Når projektplanen er vedtaget og alle tilladelser indhentet, gennemfører vi demontage og nedrivning af anlægget. Der foretages løbende prøver for at sikre, at alle miljøhensyn overholdes. Efterfølgende reetablerer vi lokaliteten efter kundens ønske og står for den afsluttende rapportering og besigtigelse med kunde og myndigheder. 

Vil du vide mere?

RGS Nordic er din partner, når det handler om at rense og genbruge Jordens ressourcer. Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre en forskel for din virksomhed.

88 77 90 00
eller skriv til info@rgsnordic.com